We did it!

Efter en noget uheldig (og dyr) oplevelse med en lejet bil, da Ulrich boede i Oxford, har venstrekørsel toppet listen over farlige ting! 

Men den offentlige transport her giver ikke rigtig mulighed for at komme ud på landet eller op i bjergene, så vi lukkede øjnene og lejede for et par uger siden en bil! Og i lørdags satte vi os til rette i den lille røde bil og krydsede fingre for, at vi denne gang ville komme lidt længere end de fire kilometer, vi nåede at køre i Oxford… Allerede på vej ud af parkeringshuset føltes det helt ok at køre i venstre side, så det var superrart at få bugt med skrækken for bilkørsel! Og hele turen rundt i den sydvestlige del af Queensland var så smuk og god, at vi helt sikkert snart skal på biltur igen!

Billede: vores lille røde bil med automatgear og uden automatisk håndbremse (roden til dyre bilregninger og røg fra køleren)! Kort over den sydvestlige del af Queensland. 

  
Selvom vi nåede at køre godt 500 km, har vi stadig kun set en brøkdel af Queensland. Hele staten er 6 gange større end Tyskland… 

De lange lige landeveje er ofte skyld i trætheds-ulykker, så der er rigtig mange advarselsskilte langs vejene med forskellige slogans, bl.a. “Break the drive – stay alive”! Nordpå i landet, hvor vejene er endnu længere er der skilte med trivial-spørgsmål og så kommer svaret 5 km senere:-)

Billedecollager: storslået natur i bjergene med en tung, grå himmel, der får de grønne træer til at lyse op. Nederst er der utrolige vidder med fjerne bjerge i horisonten.    
   
Vi havde ikke booket overnatning på forhånd, fordi vi ikke vidste præcist, hvor vi ville havne. I en lillebitte flække, Kalbar, fandt vi et yndigt Bed&Breakfast i områdets ældste og største Queensland-hus. Huset blev bygget for 100 år siden af en rig tysk immigrant, og dannede i begyndelsen af 2000-tallet præcedens for fredning af gamle huse i hele Australien. 

Billede: Wiss House i Kalbar. Vi boede i det blå værelse med himmelseng og fane i loftet.   
Om søndagen nåede vi til nationalparken Tamborine Mountain. Det meste af nationalparken er regnskov. I et lille område har de lavet en “Skywalk”, så vi kunne gå i 40 meters højde og se ned på nogle af træerne og palmerne, og op på nogle af de rigtig høje træer. 

 Billedecollager: regnskoven fra oven og familie-selfie mellem palmerne. På nederste billede er nogle regnskovens beboere, de smukke (og meget larmende) regnbuepapegøjer og en Kookaburra (latterfugl på dansk).   
   

Senere vandrede vi en kort tur ned til et lille vandfald. På vejen opdagede Ulrich en slange, som lå i græsset og tog solbad. Ifølge Google er det en Carpet-snake, som ikke er giftig. Den lod sig heldigvis ikke distrahere af os! I sidste uge så Bertram og jeg en kæmpestor edderkop, ca 8 cm i diameter, så nu er vi vist blevet integreret i Australien! 

Billede: kløft med vandfald, og en populær udspringsklippe. 
Billede: slangen!  
På turen hjem til Brisbane blev vi fanget i en thunderstorm, mens vi kørte på motorvejen. Og det regnede så meget, at vi på et tidspunkt ikke kunne se striberne på vejen, men kun lygterne på bilerne foran. Heldigvis kører man meget pænt på vejene, så alle kørte meget langsomt. Det lynede og tordnede i flere timer. I løbet af aftenen havde der været mere end 100.000 lyn i Brisbane-området! 

   Billede: regn på motorvejen.