Efter endnu en meget lang køretur på godt 1.800 km fra Brisbane til Cairns, har vi nok en gang oplevet de vildeste vider og storslået natur, som er svær at gengive andet end brudstykker af. Det er utroligt at se, hvordan landskabet ændrer sig fra frodigt, til nærmest tørke, til regnskov, imens man kører forbi. Vi kom forbi to skovbrænde, som dog så ud til at være under kontrol. Vi brugte fire dage på køreturen, fordi vi gerne ville undgå at køre for langt om aftenen, hvor det er begmørkt, og hvor dyrene bruger motorvejen som legeplads. Selvom flere af Ulrichs australske kolleger joker med, at man ikke rigtig har været i Australien før man har kørt en kænguru ned, vil vi altså hellere se på dem hoppende, end flade under bilen. Der ligger rigtig mange forhenværende dyr på og langs med motorvejen, så det er helt fint, at vi IKKE bidrager til omfanget.
Billedecollage af trivia-spørgsmål, der skal forebygge trafikulykker.
Første stop var i Bundaberg, en mindre by, som er berømt for sin rom-produktion – i hvert fald i Australien. 96% af deres årlige produktion på godt 5.000.000 liter rom bliver solgt i Australien, men de arbejder ihærdigt på at komme ind på de oversøiske markeder også. Deres logo er en stor isbjørn, og Bertram brugte rundvisningen på at lede efter bjørnen, så vi var nødt til at spørge guiden, hvorfor en isbjørn har fundet vej til en australsk rom-produktion. Og svaret var “for at skræmme sne-monstrene væk”… Det kan være, at grundlæggerne af Bundaberg-rom ikke havde glemt, hvordan en europæisk vinter kan være, og frygtede at den ville indfinde sig i troperne også. Rommen var i øvrigt ok, men caribisk rom er bedre:-)
Efter et par dages kørsel nåede vi til Airlie Beach, som er udgangspunkt for sejlture til Whitsundays-øerne. (De blev nok opdaget Pinsesøndag.)
Sejlturen til første stop var temmelig hård med store bølger, der skyllede ind over skibet, men kun en af os fortrød morgenmaden… Til gengæld kunne vi nyde synet af den ene mere hvide sandstrand efter den anden, som spejler sig i det klareste turkisblå vand. Så smukt, så smukt! Alle øerne er fredede, så man må ikke tage noget med derfra. Efter sigende havde nogle turister forsøgt at tage noget sand med hjem, men blev stoppet af narkopolitiet i lufthavnen, fordi sandet er så hvidt og fint. – Det kostede dem en bøde på ca. 10.000 kr. at fjerne sand fra et fredet område.
Billedecollage af hvide sandstrande og blåt hav ved Whitsundays. 
Ved andet stop på Whitehaven Beach lavede skibspersonalet BBQ-frokost til os, imens vi iførte os de helt utroligt smarte “stingersuits” og hoppede i vandet, som var lige i underkanten af 30 grader varmt.
Billede af stingersuits med indhold. Dragterne beskytter mod brandmænd, og gør alt godt for ens krop… 
Efter frokost sejlede vi til et snorkleområde med koraler og forskellige fine fisk. Vi var alle sammen ude at snorkle, og min far og Bertram nåede også en tur i en glasbundsbåd, hvor de så en stor havskildpadde svømme forbi. Sejlturen tilbage til Airlie Beach var heldigvis noget roligere.
Dagen efter kørte vi det sidste stræk til Cairns, som er hovedbyen i den nordligste, tropiske del af Queensland.
I vores (min) iver efter at se så meget som muligt, tog vi endnu en køretur længere nordpå den første dag i Cairns. Men da vi nåede til den lille hyggelige by Port Dogulas, havde Bertram forståeligt nok fået rigeligt af at køre i bil, så efter en is til frokost kørte vi tilbage til hotellet og poolen. Det var tiltrængt for os alle sammen med en afslappet eftermiddag.
Højdepunktet for turen, og måske næsten hele opholdet hernede var en dagstur til Great Barrier Reef. Det var så ubeskriveligt at tage et par dykkerbriller på og stikke hovedet under vandet, hvor en hel anden verden åbenbarer sig med farver, former og liv. Det var kæmpestort! Ulrich og jeg prøvede at dykke for anden gang, og svømmede bl.a. sammen med en lille, ufarlig haj! Og resten af dagen snorklede vi sammen med alverdens fisk. Bertram var ikke helt så pjattet med at hoppe i vandet, så han hyggede sig på skibet med mormor. Han er ikke helt ovre sin vand-forskrækkelse, hvis der er for dybt. Han sagde dog hej til både Nemo og Gælle (fra Find Nemo), da kaptajnen gav en tur i en glasbundsbåd. Han fortalte, at revet nogle dage i foråret stikker op over havet, når tidevandet ikke er så højt. I fredags var der ca. 1 meter mellem korallerne og havoverfladen.
Billedecollage af farverige koraller, fisk og en enkelt haj! 
Den sidste dag sammen i Cairns var vi med Skyrail, en 8 km lang svævebane hen over regnskoven. Det var en fantastisk følelse at svæve hen over et grønt hav af træer! For enden af svævebanen lå en lille landsby, som tidligere har været hjemsted for områdets aboriginere. I dag består byen primært af markedsboder med kunsthåndværk og turist-gear:-)
Billedecollage af skyrail og turen hen over regnskoven, som bl.a. gemmer på et stort vandfald. 
Turen tilbage til Cairns foregår i et gammelt tog, som snegler sig ned af bjerget igennem det grønne træhav.
Billedecollage fra togturen ned af bjerget. 
I søndags på vej tilbage til Brisbane fløj vi over Great Barrier Reef og fik et sidste glimt af et af verdens syv vidundere!
Billede af Great Barrier Reef og den australske kystlinje fra 10 kilometers højde. 
Beklager det lange indlæg, men turen nordpå krævede en del ord.
Ekstrabilleder
Billedecollager af blomster, familieselfie, isbjørn, advarsler om hajer og krokodiller, dyr vi mødte, og den bedste rejsekammerat, vi kunne ønske os. 
mellemkænguruerogkvantespring 